Discovery Lab

Discovery Lab

Er du studerende og går du rundt med en ide, som du tænker kunne udvikle sig til mere en bare en ide? Du har gået rundt med den i lang tid alene, for du ved ikke om ideen kan holde vand, og i sidste ende blive til en reel virksomhed. Det kan også være svært at få overblik over det, og du ved måske ikke, om du er god nok til føre den ud i livet, eller hvor man kan finde hjælp til at blive klogere på det. 

Det ved du til gengæld nu.

Du kan nemlig ansøge om at blive en del af Discovery Lab hos Startup Factory, hvor du får kvalificeret hjælp og støtte til at undersøge, om din idé har potentiale til at blive til en virksomhed. Med andre ord har du her en hamrende god mulighed for at få kompetent og løbende hjælp til at få din virksomhedsidé i gang.

Sådan bliver du en del af Discovery Lab

Dit ophold starter med en ansøgning, en optagelsessamtale og en samarbejdsaftale med os. Du får herefter en grundlæggende viden inden for virksomhedsforståelse, udforskning af markedet og udforskning af din idé. Denne viden får du blandt andet gennem Startup Factorys skræddersyede forløb af arrangementer for iværksættere (der er minimum 10 per semester), som klæder dig endnu bedre på til at arbejde med iværksætteri. Denne række af arrangementer starter ved begyndelsen af hvert semester.

Hvis du bliver en del af Discovery Lab, vil du få tilbudt en flex-kontorplads i et lækkert kontormiljø sammen med andre iværksættere på 5. etage på Navitas.

Sammen med Startup Factorys vejledere, som står for Discovery Lab, evalueres dit ophold hver tredje måned ved et gatemøde, så vi sikrer, at din proces er så god som mulig.

Forløbet hos Discovery Lab skulle gerne give dig svar på, hvordan du skaber en bæredygtig forretning ud fra din gode idé, og du vil få kompetent støtte og vejledning igennem startfasen af dit iværksætterforløb hos Discovery Lab – men ansvaret er selvfølgelig helt og holdent dit eget. Det er vigtigt, at du virkelig ønsker at være en del af miljøet og netværket hos Startup Factory, for det er med til at skabe stor værdi for de andre iværksættere – og ikke mindst dig selv.

Du kan søge om optagelse på Discovery Lab her, eller kontakte vores vejledere her for mere information.