Parkering


Parkeringsanlægget på Navitas findes ved at køre ad Inge Lehmanns Gade og køre under Bestsellers hovedkvarter.


Parkeringsanlægget under Navitas består af to niveauer. Et offentligt parkeringsanlæg på niveau -01, samt et privat parkeringsanlæg på niveau -02.


Parkering på -01
På parkeringsdæk -01 er der 450 betalingspladser til rådighed. Parkeringstakster følger taksterne for offentlig parkering i Aarhus C. Se priser og mere information her.

På niveau -01 opnås lettest adgang til Navitas igennem det blå trappetårn der leder op foran hovedindgangen. I bygningens åbningstid kan der yderligere opnås adgang direkte ind i bygningen med elevatortårn 1.


Parkering på -02
Niveau -02 er kun til bygningens brugere og kan ikke benyttes uden særlig tilladelse. Berettigelse til parkeringstilladelse vurderes, samt udstedes af den organisation du er tilknyttet - AAMS, ASE/ENG eller INCUBA. Parkeringstilladelsen gælder kun til de pladser markeret med den udstedende organisations navn, og parkering på andre pladser kan lede til parkeringsafgift.

I bygningens åbningstid kan der opnås adgang til Navitas igennem elevatortårn 1 uden adgangskort/chip, samt gennem elevatortårn 2 med adgangschip/kort. Uden for bygningens åbningstid kan der i begge elevatortårne opnås adgang med adgangskort/chip.


Generelt om parkering på Navitas
Parkeringspladserne på Navitas er afmærket som mørkegrå felter med en bred lysegrå kant. Når du parkerer, skal du sikre dig, at alle bilens dæk befinder sig i det mørkegrå område, da andet kan medføre parkeringsafgift.